Advarsel til udstillere


NB! I øjeblikket modtager udstillere breve fra International Fairs Directory. Danske Byggecentre samarbejder ikke med dette firma og opfordrer til at I ikke svarer på deres henvendelse.

Danske Byggecentre opfordrer alle udstillere til IKKE at indgå en skriftlig aftale med:

1) Det østrigske firma Construct Data Verlag AG (The Fair Guide), som driver internetportalen www.fair-guide.com. Se også her.
2) Det mexicanske firma Commercial Online Manuals, som via firmaet Expo – Guide i Tyskland driver websitet www.expo-guide.com
3) Event•Fair, der driver siden www.eventandfair.org
4) International Fairs Directory
5) Eller andre lignende firmaer.

Firmaerne Construct Data Verlag AG, Expo-Guide, Event•Fair og International Fairs Directory sender med jævne mellemrum skriftlige tilbud om optagelse/annoncering på deres internetportal til udstillere, som har deltaget på BYGGERI i Fredericia. Disse firmaer beder dig rette jeres oplysninger for at fortsætte med gratis at fremstå på deres udstillerliste. Dog har det vist sig, at udstillere, der har underskrevet og returneret skemaet, er blevet opkrævet op mod 25.000 kroner for 3 års optagelse på internetportalerne.

Firmaerne har fået fat i udstilleres navne uden vores viden endsige samtykke og DB vil gerne understrege, at vi på ingen måde samarbejder med de pågældende firmaer og aldrig har leveret udstillernavne eller -lister til dem.

Danske Byggecentre tager på det skarpeste afstand for disse firmaers forretningsmetoder.