Byggerimessen

Fakta om BYGGERI’22



BYGGERI-messen har gennem årene positioneret sig som Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer og afholdes hvert andet lige år i MESSE C, Fredericia. Næste messe løber af stablen 1. – 4. marts 2022, hvor den afholdes for 19. gang. Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder. Vore medlemmer leverer kvalitetsmaterialer, værktøj og rådgivning til både private og professionelle kunder og til projekter i alle størrelser.
Læs mere om Danske Byggecentre her.



BYGGERI-messen – stedet hvor branchen samles

BYGGERI-messen arrangeres i samarbejde med leverandørerne og er en inviteret fagmesse, hvor ca. 300 leverandører, fordelt på ca. 28.000 kvm., udstiller deres produkter og løsninger. Messen besøges af samtlige byggeriets fagfolk. Her får de indblik i de nyeste tendenser, udveksler viden og erfaringer samt får inspiration lige fra idéfasen til opførsel og vedligeholdelse.


Produkter og løsninger der udstilles:
Byggematerialer • Bæredygtige løsninger • Værktøj & maskiner • Arbejdstøj, -sko & sikkerhedsudstyr • Beslag, skruer & søm • Rådgivning • Og meget mere

Besøgende fagfolk:
Arkitekter • Ingeniører • Bygherrer • Entreprenører • Håndværkere • Byggecentre • Offentlige indkøbere • Og mange flere


Byggeriets Klimapriser

På BYGGERI-messen uddeles Byggeriets Klimapriser: Byggeriets Klimapris, Energipris, Miljøpris og Arbejdsmiljøpris. Nomineringskomitéen, der nominerer produkter og løsninger til de fire priser samt udpeger vinderne, består af repræsentanter fra samtlige byggeriets parter, se oversigt her. Priserne er med til fremme udviklingen af byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber til gavn for klimaet og sætter fokus på virksomheder, der har iværksat en klima-, energi-, miljø-, og/eller arbejdsmiljøstrategi. Læs mere om Byggeriets Klimapriser her.
 

Primo 2022 vil du her på hjemmesiden kunne finde: Udstillerliste, produktnyheder, digitalt messekatalog, adgangsregistrering til messen, interaktive halplaner, events m.m. 


Tal fra BYGGERI’18

På grund af COVID-19 blev BYGGERI’20 aflyst, og som følge deraf har det ikke været muligt at gennemføre tilfredshedsundersøgelser. 

I 2018 blev messen besøgt af 26.318 kvalificerede fagfolk fra hele landet samt fra Norden. 

Både for udstillerne, Danske Byggecentres medlemmer og ikke mindst for de besøgende var BYGGERI’18 en stor succes. Det afspejlede sig i de tilfredshedsundersøgelser, som blev foretaget af IFO – Instituttet for Opinionsanalyse efter messen, hvor tilfredshedsniveauet satte rekord! Læs mere om tilfredshedsundersøgelserne her.


Arrangør:
BRANCHEFORENINGEN
DANSKE BYGGECENTRE
Egebækvej 98
2850 Nærum
Tlf. 45 80 78 77
E-mail: info@byggerimessen.dk

 

 

Messecenter:
MESSE C, Fredericia
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia
Tlf. 75 92 25 66
E-mail: messec@messec.dk
Hjemmeside: www.messec.dk


 

image

 

 

image