Byggeriets Miljøpris

Dokumenteret bæredygtige produkter eller løsninger, der opfylder et eller flere af nedenstående krav:

• Produkter, der er designet til adskillelse og genbrug (Design for disassembly).

• Dokumenteret markant reduktion af produktets miljøbelastning ved produktion, anvendelse og bortskaffelse.

• Cirkulære produkter, der kan genanvendes eller er produceret af genanvendt materiale.

• Biobaserede byggematerialer.

• Produkter, der bidrager til et bedre indeklima.

• Virksomheder, der har iværksat en miljøstrategi.

Vinder 2025

Produkt

Randers Tegl A/S

Bæredygtig fremtid med genanvendelse af mursten: ReClay og Ecoblend som vejen frem

Med Randers Tegl’s serie af ReClay-mursten gives genbrugstanken mere plads i produktionen ved konstant at anvende maksimalt genbrugsmateriale. Randers Tegl har udviklet Ecoblend, en blanding af nye og gamle mursten, som tilbyder en mere bæredygtig løsning. Bygherrer og projekterende kan frit vælge, hvor meget genbrug de vil anvende i deres projekter. Randers Tegl tilbyder: 1) Genbrugssten fra tidligere bygninger, 2) ReClay-mursten med 30% teglbrokker, og 3) Ecoblend, en hybrid af genbrugssten og nye ReClay-mursten.

Tidligere vindere:

2022 - Alfix A/S

2020 – Xella Danmark A/S

2018 – Komproment

2018 – H+H Danmark A/S - SÆRPRIS

2016 – iTOOLS I/S

2014 – Saint-Gobain Gyproc A/S

2012 – Alfix A/S

2010 – Troldtekt A/S