BYGGERI-messen er Danmarks største byggerimesse og afholdes i MESSE C, Fredericia.
Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende
byggecentre, trælaster og byggemarkeder. Vore medlemmer leverer kvalitetsmaterialer, værktøj og rådgivning til både private og professionelle kunder og til projekter i alle
størrelser. Læs mere om Danske Byggecentre her.
BYGGERI-messen – stedet hvor branchen samles
BYGGERI-messen arrangeres i samarbejde med leverandørerne og er en inviteret fagmesse, hvor ca. 300 leverandører, fordelt på ca. 28.000 kvm., udstiller deres produkter og
løsninger. Messen besøges af samtlige byggeriets fagfolk. Her får de indblik i de nyeste tendenser, udveksler viden og erfaringer samt får inspiration lige fra idéfasen til
opførsel og vedligeholdelse.
Produkter og løsninger der udstilles:
• Byggemateriale
• Bæredygtige løsninger
• Værktøj & maskiner
• Arbejdstøj, -sko & sikkerhedsudstyr
• Beslag, skruer & søm
• Rådgivning
• Og meget mere
• Arkitekter
• Bygningskonstruktører
• Ingeniører
• Bygherrer
• Entreprenører
• Håndværkere
• Byggecentre
• Offentlige indkøbere
• Og mange flere
Ved hver messe uddeler Danske Byggecentre Byggeriets Klimapriser med ønsket om at fremme udviklingen af byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber til gavn for
klimaet samt sætte fokus på virksomheder, der har iværksat en klima-, energi-, miljø- og/eller arbejdsmiljøstrategi.
Byggeriets klimapris
Byggeriets Klimapris gives til en klimaløsning/-teknologi. Læs mere om Byggeriets Klimapris her.
Byggeriets Energipris
Byggeriets Byggeriets Energipris gives til energibesparende bygningsdele og komponenter til byggeriet. Læs mere om Byggeriet Energipris her.
Byggeriets Miljøpris
Byggeriets Miljøpris gives til bæredygtige produkter eller løsninger. Læs mere om Byggeriet Miljøpris her.
Byggeriets Arbejdsmiljøpris
Byggeriets Arbejdsmiljøpris gives til produkter og løsninger, som gennem innovativ produktudvikling bidrager til et dokumenteret bedre arbejdsmiljø på byggepladsen. Læs mere om Byggeriets Arbejdsmiljøpris her.
BYGGERI’25, der blev afholdt i MESSE C i Fredericia fra d. 18. – 21. marts 2025, blev besøgt af 25.519 kvalificerede fagfolk fra hele landet samt fra Norden under temaet Fremtidens Byggeri.
Messen bekræftede endnu engang sin position som branchens vigtigste mødested. Tilfredsheden blandt udstillerne var på et imponerende niveau - hele 96% er tilfredse med deres deltagelse. Blandt de besøgende på BYGGERI’25, var der i år også en meget stor tilfredshed: Hele 92%, erklærer sig generelt tilfreds. Der er således tale om det næsthøjeste tilfredshedsniveau nogensinde.
Både udstillere og besøgende var begejstrede for det faglige niveau på messen, mens rekordmange allerede her besluttet at deltage på BYGGERI’27, der afholdes 9. til 12. marts 2027.
Det personlige møde er blevet endnu vigtigere i en byggebranche med en stadig mere digital hverdag, hvilket understreger messens betydning som et populært og centralt samlingspunkt for hele branchen.
Både for udstillerne, Danske Byggecentres medlemmer og ikke mindst for de besøgende var BYGGERI’25 en stor succes. Det afspejlede sig i de tilfredshedsundersøgelser, som blev foretaget af IFO – Instituttet for
Opinionsanalyse efter messen, hvor tilfredshedsniveauet satte rekord! Læs mere om tilfredshedsundersøgelserne her.