NB! I øjeblikket modtager udstillere breve fra firmaet Fairs & BUSINESS. Danske Byggecentre samarbejder ikke med dette firma og opfordrer til at I ikke
svarer på deres henvendelse.
Vi oplever at udstillere modtager e-mails fra EU Business Register med samme fremgangsmetoder, som de andre firmaer. På nedenstående liste.
Danske Byggecentre opfordrer alle udstillere til IKKE at indgå en skriftlig aftale med:
1) Det østrigske firma Construct Data Verlag AG (The Fair Guide), som driver internetportalen www.fair-guide.com . Se også her.
2) Det mexicanske firma Commercial Online Manuals, som via firmaet Expo – Guide i Tyskland driver websitet www.expo-guide.com
3) Event•Fair, der driver siden www.eventandfair.org
4) International Fairs Directory
5) Fairs & BUSINESS, baseret i Madrid (www.fairs-business.com).
6) Exhibitors Network, www.exhibitorsnet.com – updating and confirming your data
7) Eller andre lignende firmaer
Firmaerne Construct Data Verlag AG, Expo-Guide, Event•Fair, Fairs & BUSINESS og International Fairs Directory sender med jævne mellemrum skriftlige tilbud
om optagelse/annoncering på deres internetportal til udstillere, som har deltaget på BYGGERI i Fredericia. Disse firmaer beder dig rette jeres oplysninger
for at fortsætte med at fremstå på deres udstillerliste. Det har vist sig, at udstillere, der har underskrevet og returneret skemaet, er blevet opkrævet
op mod 25.000 kroner for 3 års optagelse på internetportalerne.
Firmaerne har fået fat i udstilleres navne uden vores viden endsige samtykke og DB vil gerne understrege, at vi på ingen måde samarbejder med de pågældende
firmaer og aldrig har leveret udstillernavne eller -lister til dem.
Danske Byggecentre tager på det skarpeste afstand fra disse firmaers forretningsmetoder.