Q&A Udstillere

- Hvordan booker jeg en stand?

Du skal sende en mail til Ingelise Alsø på ia@bdb.dk, hvor du angiver firmanavn, ønsket standstørrelse samt de produkter du ønsker at udstille. Læs mere her.

- Hvad koster en stand?

Prisen pr. m2 varierer efter standstørrelse. Skriv en mail til Ingelise Alsø på ia@bdb.dk for nærmere information.

- Hvad betyder med/uden opbygning?

På din standkontrakt er det angivet, hvorvidt din stand er med eller uden opbygning. Alle stande under 54 m2. leveres med opbygning. Opbygningen består af hvide 250 cm høje side- og bagvægge og en 30 cm høj skiltefrise i standens forkant(er) 220 cm over gulv. Stande uden opbygning, skal være min. 54 m2 og er markeret alene med standnr. samt markering af areal på gulvet.

- Kan jeg etablere en 1. sal på min stand?

Der kan etableres 1. sal på fritliggende stande på min. 54 m2. Ved etablering af 1. sal skal reglerne nævnt i "Regler for standopbygning", byggetekniske regler samt regler fastsat af brandvæsenet og andre myndigheder overholdes. Kontakt Mette H. Jensen på mhj@bdb.dk for at få "Regler for standopbygning" og pris pr. m2 på 1. sal tilsendt.

Stande med 1. sal eller overbygning skal indsende konstruktionstegning samt dokumentation for certificering eller godkendt byggetilladelse til godkendelse hos MESSE C Fredericia. Kontakt MESSE C for nærmere info: messec@messec.dk.

- Hvad er messens åbningstider?

Messen er åben kl. 9.30-17.00 alle dage.

- Må jeg reklamere, uddele m.m. på gangene, i indgangen, parkeringspladsen m.m.?

Nej. Der må kun reklameres på din egen stand.

- Jeg har en medudstiller og/eller et agentur hvis produkter, jeg gerne vil vise på messen – hvad skal jeg gøre?

Har du et agentur eller en medudstiller, hvis produkter du gerne vil vise på messen, skal du angive det i Udstillerhåndbogen, når denne udsendes. Medudstillere (agenturer) skal godkendes af messeudvalget. Du vil få besked, når dette er gjort.

- Hvor finder jeg information forud for messen?

Du finder information her på siden samt i Udstillerhåndbogen.