KundeScanner - Besøgsregistrering
På BYGGERI'25 tilbyder Danske Byggecentre udstillere adgang til de besøgendes data via scanning af QR-koden på bagsiden af
deres navneskilt. KundeScanneren er en app, der kan downloades til iPhones og Androidtelefoner eller tilgås via en computer med tilsluttet
scanner. Nummeret under QR-koden kan ligeledes indskrives i KundeScanneren, hvis man foretrækker den løsning istedet for at scanne QR-koden.
Såfremt den besøgende har udfyldt et adgangskort "i hånden" kan du også scanne dennes QR-kode. Her vil KundeScanneren give mulighed for nemt
at indtaste den besøgendes kontaktdata. Såfremt den besøgende er blevet scannet på en anden stand, vil oplysningerne blive vist i din app og du behøver ikke indtaste oplysningerne igen.
Vi skal gøre opmærksom på, at den besøgende skal give lov til at få scannet sin QR-kode!
Andre features til KundeScanneren:
• Mulighed for at tildele en ansvarlig i dit firma til den besøgende.
• Ekstra feature på iPad eller tablet: Kunden kan selv scanne sit adgangskort
(gælder kun hvis den besøgende har udfyldt sit adgangskort elektronisk).
Pris for adgang til besøgsdatabasen, opsætning/etablering samt features kr. 995,00.
Under messen og en måned efter vil du kunne logge ind på en hjemmeside og downloade en oversigt over samtlige scanninger
på din stand. For at bestille afkryds feltet nedenfor og tilføj kontaktpersonens navn og e-mail samt ønsket brugernavn og adgangskode til
app'en.
Vær venligst opmærksom på, ved køb og brug af KundeScanneren, at nogle af de ældre smartphones/tablets ikke kan scanne QR-koder. Vi råder jer til at teste smartphones/tablets af inden messen,
således at disse er klar og opdaterede og det altså er muligt at scanne QR-koder hos de mange besøgende på standene.